Specialklinikken Rebild Aps

City Centret 29, 9530 Støvring, Danmark

Digital Motion Fluoroskopi


Digital Motion Fluoroskopi

Gennem års erfaring og arbejde med patienter har det været nødvendigt at udvikle nye og effektive diagnostiske såvel som behandlingsmetoder.  Ved at kombinere sin viden og erfaring i behandling af alle de lidelser som der er skrevet om i denne forretningsplan. 
 
Det er J.E. Pedersen-Bachs mission at udøve specialbehandlinger af de ofte alvorlige problemer som både professionelle sportsudøvere som amatører og blot motionister udsættes for under udøvelse af deres sport og aktiviteter.
Desuden er der et stort delvist uberørt marked for bl.a. behandling af whiplash (piskesnært) skader specielt efter biluheld.
 
Indenfor almen medicin diagnosticeres disse skader ved hjælp af MRI scanning og røntgenoptagelser. 
Alle disse optagelser foretages i større og mindre selvstændige klinikker eller klinikker som enten er lejet i private hospitaler eller er selvejende, hvor man desuden har etablere et samarbejde på tværs af specialerne. Specialklinikken vil tage endnu et skridt i retning af bedre diagnose og dermed behandling ved at investere i et avanceret Phillips Fluoroskop med henblik på at kunne se alle led i skelettet i bevægelse og kapre denne på film. Dette er nyt indenfor ortopædi og sandelig indenfor kiropraktik og chokbølgevidenskab.
 
Nedenunder ses det hvordan et digital motion fluoroskopi er af enorm betydning for diagnose og analyse af leds bevægelse - specielt i ryggens led:


Phillips Digital Motion Flouroskopi

På Specialklinikken Rebild har vi anskaffet os et Phillips Flouroskopi. 
Denne giver os mulighed for at stille præcise og omhyggelige diagnoser, så vi på den måde kan give vores patienter den bedst mulige hjælp.


Strålehygiejne

Det er det term som bruges indenfor den faglige verden for bestråling primært af mennesker. De apparaturer som bruges hos tandlægen, hos mange kiropraktorer, hos dyrlæger, på private radiologiklinikker og ikke mindst på hospitalerne er røntgen, CT og bestrålingskilder indenfor cancerbehandling.

Røntgen som undersøgelseskilde, blev først opdaget af tyskeren Wilhelm Conrad Röntgen som levede fra 1845 – 1923. Verdens første røntgenbillede blev taget d. 22.12.1895 af hans kones hånd.




Røntgen har siden været en foretrukken energikilde til at kunne se organer og knogler inde i kroppen. Af interesse kan siges at Wilhelm Röntgen var inspireret til udviklingen af røntgenstråler gennem arbejde lavet af eksperimentalfysiker Michael Faraday, som igen var inspireret af den danske fysiker Hans Christian Ørsteds arbejde.

Røntgen har gennemgået en imponerende udvikling siden 1895 og i dag har digitalindustrien udviklet metoder, der gør det muligt, at nedsætte bestrålingen til at meget lavt minimum samtidig med, at men får en maksimal diagnostisk billedkvalitet.

I mange år var det kun statiske billeder man kunne tage, indtil fluoroskopi blev opdaget. Gennem digitaliseringen af røntgen blev CT scanning udviklet, som begge har revolutioneret røntgenundersøgelse

Fra Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) 1992 kan man læse:
”Statistisk har vi alle ca. 25% risiko for at udvikle kræft. De mest strålebelastende røntgenundersøgelser øger denne risiko fra 25% til 25,1%.

Ved de fleste undersøgelser anvendes der lave stråledoser, hvor risikoniveauet er meget lille.

Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling. Denne information fortæller dig om hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes på røntgenafdelingen.

Man udsættes hver dag for stråling fra omgivelserne. Det sker fra jorden, byggematerialer, luften vi indånder og maden vi spiser. Denne stråling kaldes baggrundsstråling. Stråledosis måles i enheden mSv (milli Sievert). I Danmark er denne stråling på ca. 3 mSv om året. En røntgenundersøgelse giver en stråledosis, der svarer til fra få dages til få års naturlig baggrundsstråling. Strålingsmængden varierer afhængig af undersøgelsestypen”.

I tabellen herunder er risikoen angivet for de hyppigste undersøgelser.

Sammenligning af stråledosis

Røntgenundersøgelse

Livstidsrisiko for kræft * 

Øgning i risiko *

Hænder og arme
Ben og fødder
Lunger

Negligerbar risiko

Ingen øgning

Skulder
Hals
Hoved

Minimal risiko

Fra 25% til 25,001%

Mammografi
Hofter
Rygsøjle
Bækken
CT af hoved

Meget lille risiko

Fra 25% til 25,01%

Nyrer og blære
Mavesæk
Tyktarm
CT af brystkassen
CT af bughulen

Lav risiko

Fra 25% til 25,1%

* Udgør en meget lille risiko i forhold til den 25% risiko, vi alle har for at få kræft. ”

Bestråling omkring os:

Vi er konstant under bestråling i vores hverdag, og derfor er minimeringen af bestråling til diagnostisk brug af absolut vigtighed for enhver, der har med dette at gøre. Der skal hertil nævnes at man udsættes for en forøget bestråling, når man flyver i de højere luftlag.

Under moderne Digital Fluoroskopisk undersøgelse, har man teknisk kunnet minimeret bestrålingen så meget, at den udgør en væsentligt mindre faktor end før, med en maget højere billedkvalitet og med et risikoniveau, der ligger indenfor det accepterede niveau og langt under det, der var tilfældet førhen.

Hvorfor bruges røntgenundersøgelser som statiske optagelser, fluoroskopi, og CT scanning

Formålet er at finde svar på patientens smerter og sygdomme. Når man laver optagelser skal det være med det formål, at minimere bestrålingen og maksimere det diagnostiske udbytte. Derfor er procedure og formål koblet sammen for at få et resultat, man kan bruge som baggrund for en efterfølgende behandling.

Når det gælder strukturmæssige optagelser som af ryggens hvirvler og af alle kroppens andre led, bør det være et krav, at optagelserne skal bruges til at BEHANDLE og dermed forbedre patientens liv og helbred.

Vi er på Specialklinikken MEGET fokuseret på denne kardinalsætning: VI LAVER KUN FLUOROSKOPISKE ELLER STATISKE RØNTGENOPTAGELSER MED DET FORMÅL AT KUNNE BEHANDLE SYGE, IKKE FUNKTIONSDYGTIGE LED.

Vi har på klinikken det bedste apparatur til netop dette formål: at kunne diagnosticere funktionsproblemer i alle led i kroppen – herunder nakken. Det giver os den unikke mulighed at studere leddenes bevægemønstre for derefter straks at bruge disse oplysninger til at KORRIGERE de syge led og strukturer. Vores apparat – et Philips Veradius Fluoroskop giver en utrolig lav bestråling af kun lige af det felt vi undersøger, og vi får ligeså utroligt skarpe diagnostiske billeder frem på skærmen, på grund af en fantastisk digital teknologi. Disse skarpe funktionsfilm er grundlaget for den fysiske behandling vi foretager. For os kan KUN en dynamisk undersøgelse være baggrund for en dynamisk behandling af et dynamisk led. Alt andet er uforsvarligt overfor patienterne, for man kan ikke komme til roden af problemerne uden.

Dette er ikke unikt for vores Apparat, at det kan tage billeder i bevægelse, for de samme typer apparater står på alle hospitaler i landet, hvor de bruges indenfor alle vigtige specialer. Se vedhæftede fra Philips.

Desværre bruges de mange fluoroskoper på hospitalerne ikke til at diagnosticere nakkeskader, og slet ikke Whiplash skader, som uvidende mener, ikke eksisterer. Årsag: der er ikke tradition for at se led i bevægelse med fluoroskopi eller DMX som vi kalder i dag. Der mangler eksperter til at læse DMX optagelser, og eksperter til at bruge dem som baggrund for behandling af ryggens og nakkens hvirvler.

Erling Pedersen-Bach D.C.

Kiropraktor og Chokbølgespecialist.